Psykoterapeut Jane Bak

Jane Bak, Psykoterapeut

Jeg er født i 1971 og har en søn fra 2015. Jeg er uddannet Gestalt Psykoterapeut ved Københavns Gestalt Institut i 2014. Derudover er jeg cand.ling.merc uddannet i spansk. 


Jeg har terapeutisk praksis i klinikfællesskabet, KBH Terapeuterne i Valby. Terapi er noget af det mest meningsgivende for mig. Terapi har givet mig ro og et personligt kompas i mit liv. For mig er det et privilegie at være med på mine klienters udviklingsrejse. Jeg er taknemmelig over at kunne  overvære hvordan de finder ro og retning i deres liv. 


Jeg tilbyder samtaleterapi med et eksistentialistisk fundament. Vi har altid et valg og ansvar overfor os selv og for de valg vi gør i vores liv. Jeg vil følges med dig ud af din vej og støtte dig i de valg, som du tager. Sammen ser vi på de muligheder, som du har og på hvad du kan gøre for dig selv. 


Jeg har mere end 20 års ledelseserfaring fra erhvervslivet og med at se på de dynamikker vi indgår i på vores arbejdspladser og de adfærdsmønstre, som vi benytter os af i vores relationer såvel privat som i vores professionelle rammer.


Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, hvilket giver mig ret til at bære titlen MPF. Titlen fortæller dig, at jeg lever op til Dansk Psykoterapeutforenings etikregler, inkl. alle regler om tavshedspligt. Det er din garanti for at du modtager en kvalificeret psykoterapi.